Kræver formodning altid handling?

Sagsfremstilling

Dilemmaet opstår i Børne- og Ungdomspsykiatrien. En patient skal afsluttes og overgå til voksen. Patienten informerer om, at patientens søskende skal være forælder. Den pågældende søskende har udsat patienten for voldsomme svære seksuelle overgreb da patienten var barn og nogle år frem. Der er tale om en patient, der har kompleks PTSD på baggrund af overgreb i barndommen.

Patienten har mange indlæggelser og mange svære suicidal forsøg bag sig. Patienten har først delagtiggjort behandlerne i overgrebene efter det attende år, så behandlere ikke havde pligt til at orientere forældrene. Forældrene er uvidende om overgrebene og patienten ønsker ikke at anmelde. Komiteen vurderer at sagen ikke omhandler ét enkelt dilemma, men i virkeligheden består af flere dilemmaer. Overvejelserne går på det ufødte barn som komiteen ser som sagens omdrejningspunkt. Ingen ønsker at patienten skal opleve uoverskuelige konsekvenser ved en eventuel indberetning, men på den anden side ønsker man også at varetage det ufødte barns tarv.

Bør behandler fra B&U informere patienten om underretningen på det ufødte barn, foretaget på baggrund af oplysninger fra patienten, som kan have konsekvenser for patienten og dennes pårørende?

Ja, fordi:

• Vi har pligt til det (underretningspligt)
• Vi skal tage ansvar for vores handlinger (her: informationen)
• Det kan gavne patient på lang sigt (bedre velbefindende)
• Vi tager patient alvorligt og giver hende betydning
• Fordi vi beskytter hende
• Patienten skal have lov til at reagere og agere på det mulige tillidsbrud
• Vi kan hjælpe til at oprette sikkerhedsnet for patienten
• Det vil muligvis få større konsekvenser for patienten, hvis ikke vi informerer

Nej, fordi:

• Vi giver bolden videre – ansvarsforflygtigelse
• Patienten ikke længere har forløb i B&U men derimod har forløb i psyk.
• Vi har ikke pligt til at informere om underretning (underretning ikke på patient)
• Vi risikerer at bryde tilliden
• Patienten må aldrig blive et middel
• Vi vil ikke anvendes som middel
• Behandler ved voksenpsyk også kan hjælpe patienten med et sikkerhedsnet
• Konsekvensetisk vil det muligvis få større konsekvenser for patienten, hvis vi informerer

Sager behandlet af Klinisk Etisk Komite er som udgangspunkt offentlige.
Kontakt næstformand, hvis du ønsker sager om et bestemt emne.