Uddannelse af 100 peers
På baggrund af psykiatriplanen 2020-2024 bliver der uddannet 100 peers i Psykiatrien i Region Syddanmark. I psykiatrisygehuset er der tale om ansatte patient-, pårørende- og forældrepeers.
Herudover har det været udbudt et peerkursus til kommunerne i Region Syddanmark
Peerkurset giver mennesker med egne erfaringer med psykisk sygdom redskaber og kompetencer til at støtte borgere/patienter med psykiske lidelse i at vende tilbage til hverdagslivet.
Aktører
PsykInfo er ansvarlig for fagligt indhold og facilitering af kurset.
Kursusforløbene afvikles i samspil med kommuner og øvrige interessenter.
Peerkurser
PsykInfo udbyder løbende et internt peerkursus for patient-, pårørende- og forældrepeers ansat i Psykiatrien i Region Syddanmark.
Peerkurset for interne peermedarbejdere i Psykiatrien i Region Syddanmark har en varighed af 15 dage over en 3-4 måneders periode. Kurset henvender sig til alle typer peermedarbejdere: Patient-, samt pårørende- og forældrepeers.
Som peermedarbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark, ansættes man på de enkelte afsnit/afdelinger, i lokalpsykiatri, på døgnafsnit eller Børne- og Ungdomspsykiatri samt ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere. Man ansættes som hhv. patient-, pårørende- eller forældre peermedarbejdere.
Ansættelse som peermedarbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark forudsætter ikke, at man har gennemført et peerkursus; kurset er en del af ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Hold øje med ledige stillinger som peermedarbejder her: Ledige stillinger i Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mere om peerkurset på PsykInfo's hjemmeside
Peerkursus udbudt til kommuner
I 2024 har PsykInfo gennemført peerkursus til kommunerne i Region Syddanmark.
Kurset bestod af 7 undervisningsdage med nedenstående indhold:
- Recovery og peerstøtte
- Hvordan kan man anvende personlige erfaringer med psykisk sygdom og recovery i samarbejde med borgere/patienter samt evt. personale
- CHIME-modellen
- Roller, grænser og værdier
- Hvordan passer man på sig selv i rollen som peermedarbejder
- Kommunikation og den individuelle samtale
- Livshistoriefortælling og egen fortælling
- Brobygning, arbejdsmarkedet, offentlige instanser, civilsamfundet mv.
- Peerkurset er gennemført over to gange i henholdsvis Middelfart og Fredericia med i alt 25 deltagere.
- Kursisterne var udpeget af kommunerne og har eller skal have peeropgaver i kommunalt regí.
Kursisterne har fået kursusbevis på gennemført forløb.
PsykInfo takker for meget aktiv deltagelse og stort engagement og ønsker held og lykke på den videre vej med peerarbejdet.