Skip til primært indhold

Ønsket om at gøre godt

Bør behandler indgå i dialog med patienten om kønsdysfori? Bør behandler følge det, som patienten er optaget af eller er opgaven en anden?

Sagsfremstilling

Patienten ankommer ifølge aftale til udredning og vurdering i forhold til autisme. Patienten er i den begyndende fase i forhold til kønsskifte. Ved samtalen deltog behandler og patienten.

Det primære formål med samtalen var udredning, men patienten efterspurgte vejledning omkring kønsskiftet. Konkret efterspurgte patienten svar omkring ”desistance rate” (hvorvidt kønsdysfori ophører af sig selv). Behandler valgte at undersøge spørgsmålet, da det var behandlers vurdering, at patienten ikke havde modtaget tilstrækkelig information i processen.

Patienten blev vurderet med autisme og fortsatte så vidt vides på sexologisk klinik.

Hvis kønsdysfori kan gå over af sig selv - og procentdelen af de tilfælde er ukendt - hvordan er det så forsvarligt at gennemgå medicinsk behandling med irreversible? Hvad er behandlingspsykiatriens rolle, når der foreligger en psykiatrisk diagnose?

Behandler manglede flere perspektiver på, hvorvidt det synes etisk forsvarligt, som behandler, at skulle forholde sig til kønsskifte. Bør behandler følge det, som patienten er optaget af eller er opgaven en anden?

Bør behandler indgå i dialog med patienten om kønsdysfori?

KEK havde følgende umiddelbare refleksioner i forhold til sagsfremstillingen:

  • I hvor høj grad hænger patientens kønsdysfori sammen med autismediagnosen?
  • Kan ønsket om kønsskifte være en forbigående særinteresse hos patienten? Vi skal have øje for psykopatologi i denne sammenhæng.
  • Er Watchful waiting det rigtige? Hvis kønsdysforien er en fase vil en operation gøre den permanent. Men hvis kønsskifte viser sig at være det rigtige for patienten, vil ændringen blive mere vellykket jo tidligere, man starter på forandringen til et andet køn.
  • Hvordan sikrer vi sammenhæng i patientens behandling, når forløbet ved Sexologisk klinik kører i andet regi end psykiatrien? Hvad skal man vægte - autisme eller kønsdysfori?
  • I hvor høj grad går Sexologisk klinik i dybden med oplysningen om, at patienten har autisme?
  • Er det et modefænomen at stille spørgsmålstegn ved sit biologiske køn?
  • Er det spændende at tilhøre en gruppe, der skiller sig ud?
  • I hvor høj grad bør man som behandler påvirke patienten? Neutral information påvirker også.
  • Risikerer vi en klage fra patient eller pårørende, hvis vi undlader at give viden videre til patienten - og modsat, hvis vi overinformerer?
  • Muligheder skaber behov - er det tilfældet i forhold til kønsskifte?
  • I hvor høj grad skal samfundet finansiere befolkningens ønsker?
  • Skal vi som menneske i højere grad påtage os vore skæbne?
  • Kan man som behandler tillade sig at gå i dialog med patienten om problematikker, der ligger uden for ens faglighed?
  • Må man træde ud af sin behandlerrolle og tage dialogen som privatperson?

Klinisk Etisk Komite belyser herefter dilemmaet gennem en etisk refleksion, hvor 5 områder gennemgås:

DET ETISKE DILEMMA
(præcisering af dilemmaet)

FAKTA
(relevant fakta og jura, der er med til at indskærpe rammerne for dilemmaet)

BERØRTE PARTER
(hvem er involveret, hvilke værdier repræsenterer de, hvad er på spil?)

ETISK ANALYSE OG VÆRDIER
(relevant teori og begreber til at gå dybere i dilemmaet)

HANDLEMULIGHEDER
(Hvad kan sagshaver - eller andre gøre?)

Afslutningsvis afgiver komiteen både ja og nej svar til det etiske spørgsmål.

Sager behandlet af Klinisk Etisk Komite er som udgangspunkt offentlige.
Kontakt næstformand, hvis du ønsker sager om et bestemt emne.

 

Kontakt

Lene Hovedskou

Næstformand for KEK og etisk konsulent

Ansat i Administrationen


24 79 82 32
APPFWU02V