37 år i psykiatrien – Lene Granhøj har været med fra tvang til inddragelse

Når psykiatrien tager afsked med cheflæge Lene Granhøj, er det afsked med en medarbejder, der har været med fra en tid, hvor patienten ikke havde rettigheder, til en tid hvor inddragelse af både patient og pårørende er helt naturlig.

Dengang der var rift om et job i psykiatrien

Da Lene Granhøj som nyuddannet sygeplejerske efter et tre-måneders vikariat fik tilbudt en fast stilling ved psykiatrien i Odense, følte hun sig meget heldig.

-  Dengang tilbage i 1987 gik man typisk fra afdeling til afdeling med sin ansøgning. Det gjaldt både læger og sygeplejersker. Der var stor søgning til psykiatrien, og det var svært at få job, så jeg var glad for at blive fastansat så hurtigt, fortæller Lene Granhøj.

Ansættelsen førte til syv år i psykiatrien, hvor Lene Granhøj nåede at blive afdelingssygeplejerske, inden hun havde en kort afstikker til børneafdelingen på OUH og i hjemmeplejen i Odense Kommune.
Hun blev dog hurtigt ringet ’hjem’ til psykiatrien, da de manglede en medarbejder til distriktspsykiatrien.
Efter et par år blev hun igen afdelingssygeplejerske i et sengeafsnit. Derefter var ledelse karrieren for Lene Granhøj og bortset fra endnu en afstikker i et år som myndighedschef i Odense Kommune, har hun lagt hele sin karrieremæssige indsats hos psykiatrien i Odense.

Hvor jobsøgende i 1987 gik rundt med ansøgning og CV i hånden, er forholdende nu, at vakante stillinger ikke er usædvanligt både inden for psykiatrien og somatikken. Lene Granhøj har i mange år arbejdet målrettet med medarbejderudvikling.

-  Jeg har haft stort fokus på at spotte dygtige kommende ledere, forskere og sygeplejersker og arbejde med deres kapacitet. Det er vigtigt og ikke mindst nu, hvor hænderne bliver færre i forhold til behovet, siger Lene Granhøj.

Fra tvang til rettigheder

Bevægelsen fra jobmangel til rekrutteringsmangel er ikke den eneste forskel, der har præget arbejdet i psykiatrien siden 27-årige Lene Granhøj fik sin kontrakt tilbage i 80’erne. Noget af det, hun tillægger allermest betydning er holdningen til patienten.

-  Dengang var patienten ikke en part i egen behandling, og det var de pårørende heller ikke. Patienten havde ikke de samme rettigheder som i dag og kunne være indlagt og tvangstilbageholdt uden at have rettigheder. Det har ligget mig meget på sinde at få både patienten og de pårørende inddraget, da det blev en mulighed. Det er jo patientens liv, konstaterer Lene Granhøj.

Tid og samarbejde

Til gengæld var der i 80’erne mere tid sammen med den enkelte patient.

-  Den ’gammeldags’ miljøterapi, hvor vi havde morgenmøder med patienterne, og de meldte sig ind på aktiviteter, kan jeg godt savne. Det var der mere ro til dengang.
Til gengæld tænker jeg, at de ambulante kontakter kan rigtig meget. Og så rækker teknologien os en hånd. Der er meget logistik forbundet med at skulle ind på et sygehus, og her tror jeg, at teknologien skaber muligheder for sammen med familien at få afklaret, om barnet skal på sygehuset eller blive hjemme med hjælp fra ambulatoriet i en videokontakt, siger Lene Granhøj.

Tiden med patienterne i nutidens psykiatri skyldes blandt andet en stigning i antallet af henvisninger. Lene Granhøj påpeger, at kurven for henvisninger siden 2015 har været stejl i opadgående retning og med en stigning på 60-70% siden 2015. Denne stigning har fået endnu flere procenter på efter Corona.

-  Man kan godt sige, at der er kommet en afstigmatisering af det at få undersøgt og udredt sit barn. Forældre i dag er blevet mere opmærksomme på, hvad det betyder, at man ved, om ens barn har ADHD, eller hvilken diagnose det har, og at barnet så får den rette hjælp. Samtidig skal vi være opmærksomme på en generation, der bliver målt og skal dokumentere succes hele tiden, og det presser de unge. Jeg tror, vi skal have fokus på, at de sociale medier er nogle rum, vi ikke har adgang til, siger Lene Granhøj.

Tak til Lene Granhøj

Fremtiden byder på et velfortjent otium for Lene Granhøj, som har valgt at gå på pension fra d. 1. december 2023. Lene Granhøj glæder sig til at få mere tid til familien og til træning.

Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker Lene Granhøj al mulig held og lykke fremover og takker for mange års tro tjeneste i psykiatrien, hvor hun har været med til at gøre en stor forskel for kollegaer såvel som patienter. 

Det siger de om Lene Granhøj

Trine Zier Bro er oversygeplejerske hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og hun og Lene Granhøj har haft arbejdsmæssigt sølvbryllup. Trine Zier Bro understreger, at man er i gode hænder i samarbejdet med Lene Granhøj.

-   Det er meget trygt at arbejde sammen med Lene. Hun ved, hvad hun vil, og hun er ikke bange for at give udtryk for det. Samtidig er hun yderst struktureret og sørger for at følge tingene til dørs.

Lene sørger for, at alt bliver evalueret. Hun er fagligt dygtig og god til også at se, hvad medarbejdere omkring hende er gode til, siger Trine Zier Bro.

Som tidligere sygeplejefaglig direktør har Ole Ryttov arbejdet tæt sammen med Lene Granhøj.

Han fremhæver specielt ’Projekt Hjerterum’, et udviklingsprojekt, der har til formål at skabe trygge rammer for patienter til uformelt samvær og relationsopbygning. Projektet blev etableret hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Aabenraa. Både patienter, medarbejdere og pårørende blev inddraget aktivt i tilblivelsen af konceptet, som Lene Granhøj var en af forgangskvinderne på.

-  Jeg husker især Lene for hendes fremsynethed og evne til at gå forrest i arbejdet med både patienter og pårørende. Det er Projekt Hjerterum et godt eksempel på, siger Ole Ryttov.