En tvangsfri psykiatri – er det realistisk?

Der bruges for meget tvang i psykiatrien, og selvom alle har et fælles mål om at reducere brugen af tvang, så er det ikke noget vi i Danmark er lykkedes med. Endnu. En markant melding fra Europarådet har derfor sendt chokbølger ud til mange klinikere og forskere.

Meldingen lyder på, at medlemslandene helt skal afskaffe tvang i psykiatrien. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Det spørgsmål undersøger professor Søren Fryd Birkeland lige nu.
Han er ved at indsamle empiri fra alle medlemslande i forhold til, hvilke lande der kan se en psykiatri uden brug af tvang. På den måde kan han måske finde svaret på, hvad man kan anvende i stedet for tvang.

-  Jeg må erkende, at jeg blev meget overrasket, da jeg hørte meldingen. Den danske psykiatrilov giver, ligesom tidligere internationale retningslinjer, mulighed for at anvende tvang i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser. Så meldingen er i konflikt med blandt andet den danske psykiatrilov, forklarer Søren Fryd Birkeland.

Uklar melding

Søren Fryd Birkeland forklarer, at det, der gør hans forskning svær, er, at meldingen fra Europarådet ikke er konkret. Meldingen siger ikke noget om, hvornår Europarådet forventer, at medlemslandene skal indføre en tvangsfri psykiatri, ligesom meldingen heller ikke giver anvisninger på, hvad der skal træde i stedet, når en patient pludseligt får det skidt og for eksempel forsøger at tage livet af sig selv. For som Søren Fryd Birkeland understreger, så er der meget forskellige opfattelser af hvad tvang er:

-  Det er meget forskelligt fra land til land. Er det tvang, hvis personalet tvinger en patient ind på sin egen stue mod sin vilje? Det ser vi f.eks. som tvang herhjemme. Så alene det at finde en fælles forståelse af hvad tvang er medlemslandene imellem, er en udfordring.

I 2014 indgik Sundhedsministeriet og Danske Regioner en ambitiøs partnerskabsaftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. Det stod hurtigt klart, at regionerne ikke kom i nærheden af det mål, der dengang blev sat. Derfor kan en melding om en tvangsfri psykiatri virke usandsynlig.

-  Jeg tror ikke, der er mange klinikere derude, der kan forestille sig en hel tvangsfri psykiatri. Ikke at sige, at det ikke kan lade sig gøre på nogle afsnit, men det vil i hvertfald være en markant forandret psykiatri end den, vi ser i dag.

Søren Fryd Birkeland er ny professor i psykiatri- og sundhedsret ved Psykiatrien i Region Syddanmark, Syddansk Universitetshospital. Han er tilknyttet Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, hvor han arbejder med forskellige forskningsprojekter, der undersøger de retslige udfordringer og potentialer ved psykiatrisk behandling.

Siden sommer har han arbejdet med Europarådets udmelding om en tvangsfri psykiatri. Et forskningsprojekt der bygger på en mere kvalitativ tilgang, end han er vant til.

-  Lige nu er vi ved at analysere spørgeskemabesvarelserne. Vi er ved at indhente erfaringer og holdninger fra medlemslandene. Det er alt fra sundhedsvidenskabelige forskere, klinikere til brugerrepræsentanter, vi spørger. Vi håber, at deres svar kan gøre os klogere på, om Europarådets melding kan blive en realitet.

Hvad er alternativet til tvang?

Det er tre år siden, at Europarådet bad medlemslandene stile mod en tvangsfri psykiatri, og selvom flere fageksperter har svært ved at se, at det kan blive en realitet, så er det vigtigt at undersøge, om meldingen kan få sin gang på jorden. For alt andet lige vil det være fantastisk, hvis vi kunne tilbyde alle patienter en psykiatri uden tvang. Det store spørgsmål, som man er nødt til at stille sig selv, er hvad der skal komme i stedet for? For som Søren Fryd Birkeland uddyber, så er der en årsag til, at vi bruger så meget tvang i psykiatrien. Det er for at passe på patienterne selv og de ansatte.

-  I Italien mener de, at have knækket koden. Her er der ikke meget tvang. Men det handler måske om, at de opgør det på en helt anden måde sammenlignet med Danmark. For eksempel placerer de måske en del af deres retspsykiatriske patienter i fængsler. Det er en patientgruppe, der ellers bruges meget tvang på. Derfor er det tvivlsomt, om det giver mening at sammenligne med Italien.

Søren Fryd Birkeland og hans kollega Frederik Gilberg er i gang med at analysere resultaterne fra medlemslandende, der har svaret på et omfattende spørgeskema om, hvordan de anvender tvang. I første omgang er det planen, at resultaterne skal offentliggøres i et tidsskrift på denne side af sommeren.