Efter 25 år i psykiatrien er det stadig patienten, der optager cheflæge Carsten Blus-Pedersen

Det har været en årrække, hvor psykiatrien har været under stor forandring og hvor lægens diktat på krøllede båndoptagelser blev afleveret hos lægesekretæren til renskrivning. En procedure, som med tiden er erstattet af journaliseringssystemer, der kræver, at man som læge bevæger sig ind til computeren mellem patientbesøg for at leve op til den tidstro og omfattende dokumentation der kræves nu om dage, men som også er en tidsrøver i forhold til tiden med patienterne.

Valget på psykiatrien traf Carsten Blus-Pedersen efter et par år i andre kliniske specialer og i almen praksis.

-  Dagligdagen i psykiatrien er mere tilfredsstillende for mig som person i forhold til en almen praksis, hvor man har kort tid til hver patient. I psykiatrien har man mulighed for at bruge mere tid med patienterne og få ordentlig indsigt i sygehistorien. Og så gik det hurtigt op for mig, at vi virkeligt kunne hjælpe patienter med vores behandling. Jeg interesserede – og interesserer mig stadig -  meget for det psykodynamiske i en terapeutisk sammenhæng, siger Carsten Blus-Pedersen.

Alle bidrager ind i behandlingen

Dynamikken på et sygehus passede meget bedre til Carsten Blus-Pedersens temperament.

-  Jeg kan godt lide den store arbejdsplads. Man sidder forholdsvis alene i en almen praksis, mens man har mange kollegaer på et sygehus. Her er ca. 250 mennesker og den interaktion med personalet og fagligheden tiltalte mig og det gør det stadig, siger Carsten Blus-Pedersen.

De mange kollegaer indgår i et tæt samarbejde om patienten og her oplever Carsten Blus-Pedersen, at der i psykiatrien er meget mindre hierarki end i andre specialer.

-  Vi har et tættere samarbejde med plejepersonalet og andre faggrupper, socialrådgivere og terapeuter. Psykiatrien er et spændende fag og det var, sammen med den sociale side, medvirkende til, at jeg søgte et hoveduddannelsesforløb i psykiatrien og blev psykiater.
Det valg ville jeg træffe igen i dag, konstaterer Carsten Blus-Pedersen.

Patienten er kommet mere på banen, men det er papirarbejdet også

Både patienten og patientens pårørende har mere at skulle have sagt i et behandlingsforløb i dag end for 25 år siden.

-  Vi er ved at tage hul på ”fælles beslutningstagning”, hvor patienten bliver inddraget i meget højere grad og det er ikke bare i forhold til medicin. Derfor er det også problematisk, at vi lige nu mangler speciallæger i psykiatrien. De er der, men flere er trukket ud i det private, og derfor ligger både forskning, uddannelsesforpligtelse og døgnbemanding på de psykiatere, der er tilbage.

Carsten Blus-Pedersen understreger, at der i en tid med stor patienttilgang og færre psykiatere har været meget stor hjælp fra både psykologer og specialpsykologer.

-  Det betyder, at der for os psykiatere fortsat er plads til de behandlingsmæssige ting i forhold til det rent lægelige arbejde. Vi er jo grundlæggende læger, konkluderer Carsten Blus-Pedersen.

Leder med patienttilknytning

Carsten Blus-Pedersen sidder i dag som øverste chef sammen med sin sygeplejefaglige kollega, Isabel Gindeberg, der er konstitueret chefsygeplejerske på afdelingen.

Faktisk har han aldrig selv søgt ledervejen. Men der var bud efter ham i sådan en grad, at han endte med at tage den vigtige opgave på sig. Det betyder dog ikke, at han sidder i ren administration. Tværtimod.

-  Jeg får ikke mulighed for at savne faget, for jeg deltager også i det kliniske arbejde i det omfang ledelsesopgaven tillader, hvilket er i mindre omfang. Dette indebærer også vagtarbejde engang imellem.

Og det passer Carsten Blus-Pedersen godt. Han valgte specialet, fordi patientgruppen er spændende og udfordrende og det har ikke ændret sig, mener han.

-  Derfor kan jeg sige klart ja til, at jeg ville vælge specialet igen, hvis jeg skulle starte forfra.