Skip til primært indhold

Antihistaminet promethazin (Phenergan)

Promethazin tilhører gruppen ”Sederende antihistaminikum med overvejende H1-receptorblokerende virkning” og er indiceret ved allergiske sygdomme, transportsyge og søvnløshed.

Psykiatriens Medicinrådgivning besvarer henvendelser som vedrører behandling af enten søvnproblemer eller muligheder for farmakologisk behandling til urolige patienter. Tidligere var det til sådanne tilstande at benzodiazepiner havde udbredt anvendelse, men pga. øget varsomhed med ordination af disse forsøger man at undgå behandling hermed. I søgen efter et ”bedre” præparat ses antihistaminet promethazin ofte benyttet som alternativ til behandling med benzodiazepiner. Med denne artikel ønsker vi at belyse hvorfor behandling med promethazin heller ikke er uproblematisk.

Påvirkning af histaminreceptoren

Histamin er en neurotransmitter som når den bindes til H1-receptoren har indflydelse på bl.a. kognition og årvågenhed. Koncentrationen af endogen histamin falder om natten og er på sit laveste niveau under REM-søvnen (den lette drømmesøvn). Ved behandling med antihistaminer blokerer disse for at det endogene histamin kan udøve sin effekt og resultatet heraf er bl.a. sedation. Ved behandling med antihistamin falder andelen af REM-søvn indledningsvis. Effekten af antihistaminer som sovemiddel kan hænge sammen hermed, da det er i denne fase af søvnen hvor vi er tættest på vågentilstand og dermed lettere kan vækkes af drømme/mareridt. Efter gentagende dages behandling stiger andelen af REM-søvn igen og nærmer sig normalen. Ved ophør ses en rebound-effekt af REM-søvn, bl.a. kan der forekomme mareridt.
Mirtazapin, quetiapin m.fl. har samme antagonistiske effekt på H1-receptoren som antihistaminerne.

Fakta om promethazin

Promethazin tilhører gruppen ”Sederende antihistaminikum med overvejende H1-receptorblokerende virkning” og er indiceret ved allergiske sygdomme, transportsyge og søvnløshed.

I 2014 blev promethazinpræparater gjort receptpligtige.
Promethazin udøver virkning via antagonisme på H1-receptor.
Tmax opnås efter 2-3 timer. T½ er 5-14 timer.
Promethazin metaboliseres primært via CYP2D6.
Promethazin har samme kemiske grundstruktur som visse typiske antipsykotika (de af phenothiazin-deriverede præparater, fx levomepromazin (Nozinan) og perhenazin (Trilafon).

Dosisanbefalinger jf. produktresumeer (i parentes er angivet for de engelske og amerikanske):
Sedation:
25 mg til nat (25-50 mg)
Allergi:
25 mg 2-4 gange daglig
(6,25 mg eller 12,5 mg op til 3 gange daglig)

Histamin-receptorer

  • H1-receptor er involveret i søvn/vågen-tilstanden
  • H2-receptor er involveret i syresekretion i maven
  • H3-receptor er en presynaptisk autoreceptor (involveret i regulering af histamin-frigørelse, det undersøges at udvikle lægemidler der virker herpå)

Opmærksomhed på misbrugspotentiale

Der har været rapporteret tilfælde af medicinmisbrug med promethazin. Risikoen for misbrug er større hos patienter med tidligere medicinmisbrug. Misbruget består i indtagelse af større doser end anbefalede og herved øget risiko for bivirkninger. Misbruget kan også være pga. længerevarende dagligt indtag med rebound-REM søvn som følge, hvorved patienten føler et behov for vedvarende behandling.

Bivirkninger og interaktioner

En almindelig bivirkning ved promethazin er døsighed, hvilket i mange tilfælde da også er hovedårsagen til præparatvalget. Herudover er der flere andre bivirkninger som både er relateret til blokering af H1-receptoren, men også til antikolinerge bivirkninger. Alvorligheden af disse er understreget i produktresumeet og er relevant at have in mente, hvor der samtidig behandles med andre præparater som har antikolinerg virkning (TCA, antipsykotika, urologiske spasmolytika m.fl.). Der er tale om både perifer og central antikolinerg påvirkning. De perifere bivirkninger er mundtørhed, uskarpt syn og forstørrede pupiller. Desuden kan der forekomme obstipation og urinretention. Hjertearytmi/sinustakykardi er også bivirkninger som ses når der behandles med antikolinergt virkende præparater. Den centrale effekt er foruden sedation også svimmelhed. Nedsat kognitiv formåen med hukommelsesbesvær og koncentrationsvaskeligheder er også relateret til behandling med promethazin. Flere af disse interaktioner fremkommer ikke ved en søgning på interaktionsdatabasen, da der primært er tale om farmakodynamiske additive bivirkninger.

Da promethazin har en lang halveringstid (5-14 timer), anbefales det at udstede kørselsforbud hos patienter i behandling hermed, da der kan være betydelig residual effekt (svimmelhed og somnolens). Hos en person hvor halveringstiden er gennemsnitlig vil der fortsat være 25 % af max serumkoncentrationen kl. 17 dagen efter indtagelse.
Der være tale om et spænd mellem 30-70 timer før end promethazin er fuldstændig elimineret.

Promethazin har også en svag antagonistisk effekt på dopaminreceptorer. Bivirkninger som man ser fra behandling med især typiske antipsykotika kan derfor også genfindes i litteraturen om promethazin. Her er tale om bivirkninger som bevægeforstyrrelser, malignt neuroleptika syndrom (NMS), respirationsdepression, QT-forlængelse, agranulocytose. Det er bivirkninger som jf. produktresumeet er sjældne, men hvor man bør være opmærksom i særdeleshed hvis andre præparater patienten behandles med har samme bivirkningsprofil.

Promethazin har en vis hæmmende effekt på metabolismen via CYP2D6, hvorfor hastigheden af lægemidler som hovedsageligt nedbrydes ad denne vej, kan være nedsat (TCA, SSRI, m.fl.).

Kilder:

  • Produktresumé promethazin ”Actavis”, 24. januar 2018, tilgået 11. juli 2018.
    Antihistaminet promethazin (Phenergan m.fl.) er nu receptpligtigt. Nyt om bivirkninger, december 2014
    Promethazine, MicroMedex tilgået 29. juni 2018
    Antikolinerge lægemidler og ”antikolinerg belastning” – en praktisk tilgang, Rationel farmakoterapi, december 2017, Sundhedsstyrelsen.
    Phenergan, Wyeth, produktresume i USA, tilgået via Food and Drug Administration, 16. Juli 2017

Bemærk artiklen blev oprindeligt udgivet af Psykiatriens Medicinrådgivning i august 2018. 

APPFWU02V