Skip til primært indhold

Akut agitation. Retningslinje (2022)

Retningslinje for behandling af akut agitation. Behandlingsalgoritmer for børn, unge, voksne samt ældre > 65 år.

Ny retningslinje

Retningslinjen ”Akut agitation, psykofarmakologisk behandling af børn og unge, voksne samt ældre > 65 år”, (dokument ID 65420, dokument nr. R.2.10.15.01), erstatter sygehusets tidligere retningslinje fra 2014.

Akut agitation defineres i retningslinjen som:

  • Udtalt og oftest formålsløs rastløshed, uro eller angst, som ikke er led i en abstinenstilstand eller delir, hvor patienten bliver til fare for sig selv eller andre, eller hvor patienten er forpint.
  • Er patienten også psykotisk, betegnes tilstanden akut psykotisk agitation.

Non-farmakologiske tiltag bør altid forsøges først ved opstået agitation, ligesom forebyggende initiativer som fx minimering af uro altid bør være tilstede. Hvis patienten ikke kan beroliges ved non-farmakologiske tiltag, kan det være nødvendigt at behandle med akut beroligende medicin. Hvis patienten ikke kan samarbejde om den farmakologiske behandling, kan det i sidste ende være nødvendigt med at behandle med tvang. Benyttes beroligende medicin med tvang gælder psykiatrilovens paragraffer.

Beroligende medicin

Benzodiazepiner eller antipsykotika er de præparatgrupper der anbefales benyttet i psykiatrien. Tablet/peroral behandling anbefales, men i nogle tilfælde kan parenteral behandling være at foretrække, fx ved tvang eller med henblik på en hurtigere indsættende effekt. Parenteral indgivelse af beroligende medicin bør ikke ske til ældre patienter.

Antipsykotika

Antipsykotika anbefales anvendt især hos patienter som frembyder psykotiske eller maniske symptomer. Hvis patienten allerede er i behandling med et antipsykotikum, kan det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at anvende samme præparat i den agiterede situation. Dog obs på i hvilken grad sedation er forbundet med det anvendte antipsykotikum.

Anvendelsen af zuclopenthixolacetat (Cisordinol-Acutard) kræver særlige forholdsregler, hvilket er beskrevet særskilt i retningslinjen.

Angst/uro er ikke en godkendt indikation for antipsykotisk behandling til børn. Derfor er anvendelse af antipsykotika til denne patientgruppe off-label. OBS at behandling af patienter under 15 år kræver forældre/værges samtykke.

Benzodiazepiner

Benzodiazepin kan fx anvendes hos patienter, hvis den agiterede tilstand ikke skyldes eksisterende psykotiske symptomer, hvor antipsykotika er kontraindiceret eller hvor det er ønskeligt at have mulighed for at give antidot (flumazenil). Retningslinjen beskriver brugen af lorazepam og oxazepam, samt diazepam hvor det dog gælder, at halveringstiden er øget hos børn, ældre og overvægtige. Lorazepam og diazepam kan injiceres parenteralt med en tid til maksimal plasmakoncentration på hhv. 30-60 min vs. 60-90 min. For alle benzodiazepiner gælder endvidere at behandlingen kan give risiko for respirationssuppression.

Kombinationsbehandling

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med benzodiazepin og antipsykotikum samtidigt. Dette kræver altid en begrundelse i journalen. Hvis der benyttes parenteral behandling, skal der udvises særlig opmærksomhed pga. risikoen for respirationsdepression. Særligt opmærksomhed også på i.m. olanzapin og i.m. benzodiazepin som i udgangspunkt IKKE må gives samtidigt (kun i ganske særlige tilfælde se retningslinje).

Hos patienter som er i behandling med metadon, skal der vises tilbageholdenhed med anvendelse af akut beroligende medicin, og særligt ved parenteral behandling, da der kan være risiko for komplikationer som bl.a. QTc-forlængelse.

Algoritmer

Retningslinjen indeholder 3 behandlingsalgoritmer for psykofarmakologisk behandling af akut agitation hos hhv. voksne, børn og unge samt for ældre > 65 år. I algoritmerne er opstillet kriterier for, valg af egnet præparat samt forslag til dosering. I algoritmen er angivet hvilke doser af hhv. benzodiazepiner og antipsykotika som kan anvendes iht. om der er tale om peroral eller i.m. (/tvang) behandling.

Sidenote

Vær opmærksom på, at lorazepam ikke findes i medicinrummet på alle afsnit. Overvejelser om hvorvidt lorazepam skal være i sortiment er op til afdelingsledelsen.

APPFWU01V