Skip til primært indhold

National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrum-forstyrrelser hos børn og unge (2021)

I denne artikel bringes et resumé af de tilfælde, hvor farmakologisk behandling kan benyttes hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Beskrivelsen stammer fra national klinisk retningslinje (NKR) for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge, udgivet af Sundhedsstyrelsen i marts 2021.

Retningslinjen beskriver også non-farmakologiske tiltag vedr. specifikke problemstillinger, bl.a. træning i sociale færdigheder ved kognitive adfærdsforstyrrelser og ved samtidig angst. Disse er ikke inddraget her, da Psykiatriens Medicinrådgivning har fokus på den farmakologiske behandling, men kan findes i sammendrag af anbefalinger (quick guide) eller den fulde retningslinje på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

NKR for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge.

Der er beskrevet to situationer, hvor farmakologisk behandling kan overvejes:

  • Melatonin ved søvnforstyrrelser (svag anbefaling for)
  • 2. generations antipsykotika (risperidon) ved udadreagerende adfærd (svag anbefaling mod)

Det understreges, at farmakologisk behandling aldrig er førstevalg.

Udover det beskrevne i den nationale kliniske retningslinje skal Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser også følges.

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje kan du finde på retsinformations hjemmeside.

Melatonin ved søvnforstyrrelser

Melatonin kan tilbydes børn og unge i alderen 2-17 år, som oplever søvnforstyrrelser, og hvor søvnhygiejniske tiltag ikke har givet tilstrækkelig effekt.

Definitionen af søvnforstyrrelser ved indsovning er angivet i retningslinjen som: ”Indsovning > 30 min efter barnet/den unge er gået i seng og lyset er slukket, med en hyppighed af min. 4 ud af 7 dage med en varighed af ca. 3 mdr.”

Søvnhygiejniske råd, som skal have været fulgt og afprøvet i minimum 4 uger, omfatter bl.a. faste senge- og soverutiner alle dage, også i weekender og ferier, samt at der senest en time inden sengetid ikke benyttes skærm (fjernsyn/PC/tablet/mobiltelefon). Herudover skal der have været foretaget søvnregistrering i min. 14 dage, inden melatoninbehandling opstartes.

Det understreges, at farmakologisk behandling aldrig er førstevalg ved søvnproblemer, og at en eventuel behandling altid skal opstartes i regi af speciallæge. Hvis der efter 8-12 uger ikke er klinisk relevant effekt, skal behandlingen seponeres ved udtrapning. Hvis der er god effekt, og denne er vedvarende, bør behandlingen revurderes mindst hver 6. måned. Vedligeholdelsesbehandling kan overtages af egen læge i fortsat samarbejde med speciallæge efter konkret og gensidig aftale herom.

Hos denne patientgruppe er træthed, opkast, døsighed, øvre luftvejsinfektioner og humørsvingninger beskrevet som bivirkninger og endvidere sandsynligvis øget forekomst af døsighed og søvnighed i dagtimerne. Langtidsbivirkninger (ud over 3 måneder) er ikke klart beskrevet, men der kan være potentiel øget risiko for forsinket pubertet.

Der findes flere melatoninpræparater på markedet i Danmark, hvor et af disse, Slenyto, er indiceret ved autismespektrumforstyrrelser. Der er ikke generelt tilskud til medicinen, men enkelttilskud kan søges ved Lægemiddelstyrelsen, såfremt patienten opfylder de betingelser der er beskrevet som kriterier for at opnå enkelttilskud. 

2. generations antipsykotika (risperidon) ved udadreagerende adfærd

Pædagogiske og psykologiske tiltag er førstevalgsbehandlinger. Behandling med antipsykotika kan tilbydes børn og unge (5-17 år) med autisme og udadreagerende adfærd, og hvor dette udgør en barriere for barnets/familiens/omgivelsernes trivsel eller for øvrige udvikling. Det understreges hermed, at autisme alene ikke udgør en indikation for behandling med antipsykotika, men at der skal være tale om svær irritabilitet og aggression hos barnet/den unge.

Beslutningen om behandling med antipsykotika i tilfælde af svær irritabilitet og aggression skal ske efter nøje overvejelse, da behandlingen er behæftet med betydelige bivirkninger. Varigheden bør være kortvarig og skal understøttes af relevant ikke-farmakologisk behandling. Der skal foreligge en behandlingsplan med kontrol af effekt og bivirkninger samt en seponeringsplan.

I Danmark er det kun risperidon, der kan benyttes. Indikationen er jf. promedicin.dk: ”Kortvarig (op til 6 uger) behandling af vedvarende aggression i forbindelse med adfærdsforstyrrelse hos børn (over 5 år) og unge med nedsat intellektuel funktionsevne eller mental retardering efter kriterierne i DSM-IV.”
Bivirkninger (af ikke alvorlig grad), som nævnes i NKR ift. behandling hos denne patientgruppe, er primært vægtøgning, men også øget sult, døsighed, mild sedation, søvnløshed, obstipation og hovedpine. Af alvorlige bivirkninger nævnes nærbesvimelse (præsynkope) og aggression.

Korttidsbehandlingen med antipsykotika kan kun varetages af speciallæge, og der skal forud for en sådan foreligge en behandlingsplan, som involverer udtrapning/seponeringsplan, samt være en fast plan for kost og fysisk aktivitet. En grundig udredning er påkrævet, og patienten skal følges med kontroller omhandlende behandlingseffekt, vægt og udvikling af EPS, 2, 4, 8 og 12 uger efter opstart med antipsykotika. I samme forbindelse skal der tages stilling til, hvorvidt behandlingen skal fortsætte. Herudover skal blodtryk, fasteblodsukker/HbA1c og lipider måles efter 4 og 12 uger.

APPFWU02V