Skip til primært indhold

Angst. National klinisk retningslinje (2021)

Sundhedsstyrelsen har 9. marts 2021 udgivet en ny national klinisk retningslinje om behandling af angstlidelser hos voksne. Retningslinjen omfatter behandling af socialforbi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi. 

I det følgende gennemgås hovedpointerne heri med hovedvægt på farmakabehandlingen.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan den fulde retningslinje og en quickguide findes.

Det er anført på hjemmesiden at retningslinjen ikke længere er gældende, da det vurderes at den er forældet ift. at der evt. er fremkommet ny evidens siden. Det er dog tilsyneladende den nyeste vejledning der findes på området aktuelt. 

Kognitiv adfærdsterapi i kombination med antidepressiva

I retningslinjen beskrives, at man fremfor medicin alene, som førstevalg kan vælge at kombinere kognitiv adfærdsterapi med medicin (antidepressiva) ved behandling af socialfobi, panikangst, generaliseret angst eller agorafobi. Patientpræferencer kan afgøre, hvorvidt kognitiv adfærdsterapi, medicin eller en kombination vælges, dog angives at kombinationsbehandlingen bør overvejes, hvis patienten er svært forpint eller ved komplekse angstlidelser (langvarig og sværere angsttilstande, nedsat funktionsniveau og ved samtidig comorbiditet, fx depression og personlighedsforstyrrelser).

Der er forskel mellem antidepressiva, og hvorvidt de er godkendt til behandling af de nævne angstlidelser. Vælges behandling med et præparat, som ikke er godkendt hertil, bør der udvises særlig omhu i forhold til, at der i så fald er tale om off-label behandling.

Anvendelse af pregabalin 

Retningslinjen anbefaler også, at der fortsat vælges at behandle med antidepressiva, som er førstevalgsbehandling, fremfor pregabalin. Undtagelsen herfra, er såfremt patienter tidligere har haft god effekt af behandling med pregabalin. Pregabalin bør betragtes som et alternativ hos patienter som har bekymringer om fx seksuelle eller søvnrelaterede bivirkninger. Pga. misbrugspotentiale ved pregabalin er dette noget, der skal taget højde for ift. monitorering herpå. Forsigtighed tilrådes derfor også ved behandling af patienter med tidligere misbrug. 

Benzodiazepinbehandling

I retningslinjen er anvendelsen af benzodiazepiner inddraget ved behandlingsrefraktær angst, som omfatter socialfobi, panikangst, generaliseret angst eller agorafobi. Der gives her en svag anbefaling om anvendelse af benzodiazepiner til patienter, hvor remission ikke er opnået efter behandlingsforsøg med antidepressiva fra to forskellige klasser, og der ikke er andre behandlingsmuligheder, både terapeutisk og medikamentelt, underforstået at andre anxiolytika fx pregabalin, også har været forsøgt. Behandling af disse patienter, som er svært forpinte bør i udgangspunkt varetages af eller i samråd med speciallæge i psykiatri.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin er også gældende i denne henseende, og patienter i misbrug bør ikke tilbydes denne behandling.

Find Sundhedsstyrelsens vejledning på deres hjemmeside.

Endvidere bør det forud for opstart med benzodiazepinbehandling udelukkes at angstlidelsen skyldes anden diagnose, fx PTSD, OCD, depression, autisme eller psykose. 

Det står dog uafklaret hvorvidt der kan være gavn af langtidsbehandling, og derfor er der et behov for at undersøge effekt og skadelige virkninger nærmere.

Nonfarmakologisk behandling

Retningslinjen vurderer også, at der muligvis ikke er forskel i den kliniske effekt mellem internetbaseret kognitiv adfærdsterapi og standard kognitiv adfærdsterapi. Valget kan derfor bero på, hvilken terapeutkontakt som patienten foretrækker. For andre terapeutiske tilgange (Acceptance-Commitment terapi, metakognitiv terapi, Unified Protocol terapi) foreligger en svag anbefaling imod, fordi effekten muligvis ikke er ligeværdig med kognitiv adfærdsterapi. For Compassion Focused terapi beskrives, at det ikke er god praksis rutinemæssigt at tilbyde denne behandling.

Den gavnlige effekt af kropsterapi samt mindfulness som tillæg til standardbehandlinger er usikre, hvorfor det er beskrevet som ikke god praksis rutinemæssigt at tilbyde disse til patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi.

APPFWU02V